Johan Sebastian Welhaven


Søfuglen

En Vildand svømmer stille

Ved Øens høie Kyst;

De klare Bølger spille

Omkring dens rene Bryst.

 

En Jæger gaar og bøier

Sig i den steile Ur,

Og skyder saa for løier

Det smukke Kreatur.

 

Og Fuglen kan ei drage

Til Redens lune Skjød,

Og Fuglen vil ei klage

Sin Smerte og sin Nød.

 

Og derfor taus den dukker

Dybt i den mørke Fjord,

Og Bølgen kold sig lukker,

Og sletter ud dens Spor.

 

I Søens dybe Grunde

Gror Tangen bred og frisk;

Derunder vil den blunde, —

Der bor den stumme Fisk.

 

                                 (1836)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

            

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                  

                                       Heim   Innhald   Tilbake   Neste

 

© Universitetsbiblioteket i Bergen, www.ub.uib.no